Sunds Open 2010

Sunds Open 2010

Sunds Open 2010 blev afviklet søndag den 26. september 2010.

Til trods for at vejret ikke viste sig fra sin bedste side, blev der vist rigtigt fint spil og lavet en del gode runder, som nu er med blandt de officielt bedste på banen.

Dagens bedste runde stod Peter Vibeck fra Aalborg for. Runden blev på 62 spark, og er nu i top på ranglisten over de bedste runder hos Sunds Fodboldgolf. Den danske mester Thomas Jensen, ligeledes fra Aalborg samt den nye Sunds Open mester, Johnny Andersen fra Skjern, gik banen i 63 spark.

Over to runder var Johnny Andersen altså bedst med i alt 128 spark, og snuppede sejren foran Thomas Jensen med 133 spark, og Peter Vibech med 133 spark. Thomas Jensen fik andenpladsen via omspil.

Hos damerne vandt Pernille Risbjerg fra Vorgod med i alt 155 spark foran Lone Simmelsgaard fra Herning med 172 spark, og med Louise Bredvig på tredjepladsen med 176 spark.

Pernille Risbjergs bedste runde på 76 spark kom samtidigt ind på tredjepladsen over banens bedste runder hos damerne.

Stort tilykke til de to vindere!

Turneringen bød på hele 6 “hole-in-ones” – alle i herre-rækken..

Nedenfor findes resultatarkene for både mænd og damer.

Billeder fra turneringen vil snart blive lagt her på hjemmesiden.

I 2011 ændres Sunds Open til at blive afviklet i foråret og datoen bliver derfor søndag den 29. maj 2011.

Vi ser frem til at se alle igen, og håber selvfølgeligt at se en masse nye deltagere!

Har du ris, ros eller gode ideer til turneringen hører vi det gerne på mail@sundsfodboldgolf.dk.